Om Mi CasaIndretningGalleriKontakt

Om Mi Casa

Stine Moldrup Hollesen, indehaver af interiørfirmaet Mi Casa, startede sin første indretningsvirksomhed i Spanien kun 21 år gammel. Her indrettede hun lejlighedskomplekser til udlejnings- og ferieboliger. Hun uddannede sig samtidig som farve- og stilkonsulent for at erhverve sig endnu større kendskab til farver og deres virkning i indretning.

Da Stine i 1986 flyttede tilbage til Danmark for at starte endnu en virksomhed, var det oplagt, at den nye virksomhed skulle hedde noget på spansk og Mi Casa blev til.

Mi Casa er baseret på individuel indretning og rådgivning, hvor alle typer opgaver bliver behandlet med samme personlige service. Stine har gennem de sidste 20 år indrettet hjem i ind- og udland, f. eks England, Irland, Schweiz, Spanien og Danmark.

Stine arbejder tæt sammen med arkitekter og håndværkere og sørger ikke kun for indretning med gardiner og møbler, men også valg af farver, fliser, belysning, placering af stikkontakter etc.

Ved første besøg er der mulighed for at tale om ønsker og ideer. Efterfølgende bliver der udarbejdet en tidsplan og et budget.